For tre år siden købte Preben Hansen og hans hustru sommerhus. De har indrettet huset i lyse farver og lavet en tilbygning, så der nu er sovepladser til hele familien med børn og børnebørn.
Allerede et par måneder efter at de havde overtaget sommerhuset, havde de indbrud. Heldigvis blev der ikke stjålet noget. Men så let er det ikke alle sommerhusejere i området, der er sluppet.
”Nogle af vores naboer har oplevet at få tømt hele sommerhuset. Tyvene er ganske enkelt bare bakket op i indkørslen og har båret alt ud af huset”, fortæller Preben Hansen.
Da Preben Hansen kontaktede Låseteknik A/S, havde han lavet en plan for, hvordan han bedst kunne sikre sit sommerhus. Han er klar over, at man aldrig kan sikre sig 100 procent mod indbrud, men man kan gøre det besværligt for tyvene ved at indhegne haven, få indvendige låse på terrassedørene og en ekstra lås på hoveddøren.
”Når det er svært for tyvene at komme ind i huset, men også ud igen, er der stor sandsynlighed for, at de opgiver. De vil gerne have at det skal være let, så de kan komme hurtigt væk”, siger Preben Hansen.
Rækværket rundt om haven er i en højde, så man ikke kan hoppe over det, og de to døre i rækværket er aflåst inde fra haven med solide hængelåse. Det betyder, at uvedkommende ikke kan gå ind i haven, når sommerhuset er ubeboet. Hvis en indbrudstyv hopper over indhegningen for at bryde ind i selve huset, vil det være besværligt, at komme af sted med større tyvekoster, fordi tyven skal løfte dem over rækværket.
På hoveddøren har Preben Hansen fået monteret to låse. Den nederste lås er med en almindelig vrider og den øverste med en dobbeltcylinder, der kræver nøgle både indefra og udefra.
Ud over de to låse på hoveddøren, er der monteret lås på sommerhusets to terrassedøre.
”Selvom det lykkes en indbrudstyv at bryde ind i huset, kan han hverken komme ud af hoveddøren eller terrassedørene med møbler og fladskærm. Eneste flugtvej er ud gennem et vindue, og det er besværligt”, forklarer han.
Et kort øjeblik overvejede Preben Hansen, om han selv skulle skifte og montere låsene, men han vurderede, at det krævede en faglig viden og ekspertise, som han ikke har. Blandt andet var han usikker på, hvordan han skulle montere lås på skydedøren.
”Man kan principielt lave alting selv, men spørgsmålet er, om man kan gøre det professionelt nok og med et ordentligt resultat. Jeg kunne tydeligt mærke, at Låseteknik havde en stor viden og erfaring, så jeg følte mig godt rådgivet, og jeg er tilfreds med resultatet”, siger Preben Hansen.
Låseteknik A/S anbefalede Preben Hansen, at installere Rukos Serie 1200 låsecylindere i alle døre og hængelåse. Serie 1200 er en nyudviklet låsecylinder, som er meget sikker. Alle låse betjenes af den samme nøgle. I hoveddøren er der monteret en ekstra lås med dobbeltcylinder. Der er monteret en Fix terrassedørslås på den ene terrassedør. På skydedøren er der fræset hul til låsecylinderen i det eksisterende beslag, så døren nu kan låses indefra.
Få et gratis og uforpligtende tjek af din bolig i dag