Hos Låseteknik A/S forhandler vi sikringsgitre til alle former for mekanisk sikring gennem forstærkning af døre, vinduer og svage facader. Vi har gode erfaringer med sikringsgitre fra den danske producent Alux, men vi forhandler naturligvis også andre brands.
Der findes gitre og gitterløsninger til praktisk talt alle sikringsniveauer. Der findes tre hovedkategorier inden for sikringsgitre: rullegitre, rullejalousier og fastgitre. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om et specifikt produkt.
Forsikringsselskaberne stiller et såkaldt forsikringskrav til den enkelte virksomhed. Et forsikringskrav er et konkret krav til virksomhedens sikringsniveau, det vil sige omfanget og arten af mekanisk og elektronisk sikring, som en virksomhed skal have.
Sikringsniveauerne går fra niveau 10 (laveste) til niveau 60 (højeste), og er et udtryk for den risiko din virksomhed har for et indbrud.
Læs også: Indbrud i virksomheden kan betyde store tab
Sikringsniveauet definerer kravet til gennembrydningstid ved angreb på bygningens større åbninger, døre og vinduer. Et højere sikringsniveau vil stille krav om, at man forlænger gennembrydningstiden. Dette krav kan opfyldes ved at montere et sikringsgitter.
Her kan du læse mere om de tre produktkategorier rullegitre, rullejalousi og fastgitre:
Et rullegitter er monteret på en rulle, således at gitteret kan rulles ”op” i åbningstiden og rulles ”ned” ved lukketid af personalet.
Rullegitre er ofte den løsning man vælger til butikssikring foran vinduer og åbninger, hvor man ønsker at kunne se ind gennem gitteret, når det er rullet ned.
Langt de fleste rullegitre er fremstillet i aluminium.
Et rullejalousi kan anvendes til forstærkning af svage partier i bygningen. De kan også anvendes udvendigt til beskyttelse af vinduer, døre og andre glaspartier, hvor der foregår andre aktiviteter. Rullejalousier kan også anvendes til opdeling af arealer i butikker og lignende.
Rullejalousier er altid lukkede, eller med mindre perforeringer.
Rullejalousier kan være en effektiv sikring mod hærværk. De er oftest fremstillet af aluminiumslameller eller transparent polycarbonat, der er fastgjort i aluminiumsprofiler.
Et fastgitter er den billigste løsning. Et fastgitter består af en ramme og et gitter, der som en samlet enhed, er fastgjort til muren eller en anden stabil bygningsdel.
Da det er en fastmonteret sikring, kan fastgitre ikke anvendes til åbninger, hvor der er behov for fri passage. Dog findes der løsninger, hvor gitret monteres med hængelåse, så de kan fjernes, hvis behovet opstår.
Private boligejere, der ønsker at sikre hjemmet bedre mod indbrud, vælger ofte at montere fastgitre foran kældervinduerne.
Har du fået et forsikringskrav, eller vil du vide mere om, hvordan du sikrer din virksomhed med et sikringsgitter, så kontakt os på 70 20 32 33. Vi vil meget gerne rådgive og vejlede om, hvilken løsning der bedst imødekommer dit sikringsbehov og/eller forsikringskravet fra dit forsikringsselskab.
Få et gratis og uforpligtende tjek af din bolig i dag