Låseteknik A/S kommer ud på mange specialopgaver. En af de mere spændende har været for Odense Arresthus.
For nogle år siden besluttede Kriminalforsorgen at bevillige penge til at udskifte de gamle nedslidte låse i celledørene i Odense Arresthus. De stammede fra den tid, hvor arresthuset blev bygget.
Arrestforvarer Erling Jensen lagde ved valg af låsesmed vægt på at finde en permanent samarbejdspartner.
"Låse og nøglesystemer er et vigtigt redskab i et fængsel", understreger han, "tingene skal virke, og arresthuset skal hurtigt kunne få hjælp, hvis der opstår problemer".
Låseteknik A/S blev tildelt opgaven, og skulle fremstille en speciel låsekasse, så en almindelig standard Ruko lås kunne monteres inden i denne. Celledørene skulle endvidere beklædes med 3mm rustfri stålplade omkring den nye låsekasse.
Celledørene blev mere sikre, samtidig med at låsene blev langt nemmere at servicere og derved billigere i drift. Og den daglige betjening af celledørene blev ydermere langt mere brugervenlig for personalet.
"Låseteknik A/S har udført deres servicering af arresthuset til vores fulde tilfredshed", slutter Erling Jensen af.
Få et gratis og uforpligtende tjek af din bolig i dag